Huset
Vi har en stor legeplads, hvor motorikken bliver udfordret. Vi har bakker til at løbe op ad, trille ned ad, kælke på om vinteren, og til at gemme sig bag.
Vi har en cykelbanen som går både op og ned, der ofte kræver samarbejde for de yngste, for at nå toppen på de store cykler.
Vi har træer man kan klatre i. Vi har gynger, rutsjebane og karrusel. Vi har et kæmpe piratskib der er gået på grund. Her kan børnene lege og bruge deres fantasi, når de fx rejser mod de fjerne lande og slås mod fjenden, eller når de skal besøge julemanden og hjælpe med alle gaverne.
Til at udfolde fantasien har vi også en scene, hvor de mest fantastiske forestillinger kan finde sted. Både dem, som børnene selv kreerer, og dem, som de voksne har planlagt og leget sammen med børnene.
Vi bruger legepladsen og nærmiljøet til at opleve naturen. Blandt andet er de forskellige grupper mindst en gang i ugen på tur, hvor formålet er at skabe fælles oplevelser og at barnet kan udfolde sine sanser i det fri. Vi tager også bussen til havet eller til et arrangement.
Huset er lyst og med højt til loftet. Vi vægter gulvplads, så børnene kan udfolde sig bedst muligt. Vi har tumlerum, dukke-køkken rum, bil rum og læserum. Vi har fordelt øvrige legetøj i huset og skaber stationer på gulvet efter børnenes lege. Personalet fordeler sig ligeledes og guider børnene i deres lege.
Om formiddagen bliver børnene delt i tre grupper, og afhængig af dagens planlagte aktivitet i gruppen fordeler de sig i huset eller ude. Efter samlingen leges der forsat opdelt, da dette giver ro og tid til fordybelse og arbejde med de nære relationer.
Vi arbejder med motorik, bevægelsesglæde, sang, drama og fortællinger. Vi er kreative og vi er udfoldelsesrige. Personalet har forskellige kompetencer og interesser, og dette vil vi have til at afspejle sig vores pædagogik og hverdag.
Vi følger børnenes spor, vi går foran, ved siden af og bagved alt afhængig af, hvad barnet eller gruppen kalder på, for at nå deres nærmeste udviklingszone.
Vi er bevidste om, at der altid foregår læring, uanset om barnet deltager i en rutinesituation, i omsorgssituationer, i den fri leg eller i de strukturrede læringsmiljøer.
Vi arbejder ud fra et pædagogisk fundament, hvor det er nærværende, anerkendende og omsorgsfulde voksne, som ser hvert enkelte barn og justere sig i forhold til barnet. Vi arbejder med forældreinddragelse og samarbejde som en almen del af vores hverdag.
Oplysninger
Børnehaven Brombærhaven
Brombærvænget 14
7700 Thisted
Åbningstider
Mandag - torsdag: 6.30-16.45
Fredag: 6.30-16.00
Brombærhaven | 2022 © Vizuall.dk